|

Vi er glade for at kunne fortælle at Dzogchen Ranyak Patrul Rinpoche vil undervise i Phendeling i København lørdag d. 23. og søndag d. 24. april 2011.
Rinpoche vil undervise ud fra teksten "The Heart Treasure of the Enlightened Ones" ("De Oplystes Hjerteskat"). Dette kursus vil være det første i en serie af årlige kurser i København ud fra denne tekst.

"The Heart Treasure of The Enlightenmented Ones" er skrevet af hans tidligere inkarnation Dza Patrul Rinpoche, Orgyen Jigme Chokyi Wangpo (1808-1887), som var en emanation af den store boddhisattva Shantideva.
Den første del tilskynder os at reflektere over vores egne fejl og mangler ved det samsariske liv. Herigennem begynder vi at genkende den vildledelse af os selv og andre, som karakteriserer vores stræben gennem selvcentrerede handlinger, fanget som vi er i vores eget begær og aversion, tilknytning til venner og had til fjender. Ved at se det meningsløse i alt dette, bliver vi trætte af det og begynder at føle en stærk lyst til at blive fri fra samsara. Beslutsomhed til at blive fri er fundamentet for al Dharma praksis, fordi det kun er når vi genkender, hvad der er galt med samsara, at vi føler en uimodståelig trang til at hengive os selv til praksis.
Den anden del forklarer, hvordan Dharmaen, modgiften til alle vildfarelserne i samsara, skal praktiseres. Denne del forklarer Mahayana -anskuelsen, -meditationen og -handlingerne, som er kernen i Buddhas lære.
Først og fremmest er det absolut nødvendigt at etablere en korrekt anskuelse. At etablere korrekt anskuelse betyder at tilegne sig fuldstændig vished om den absolutte sandhed, som er at den fænomenale verden, selvom den helt åbenlyst forekommer og fungerer, er den fuldstændig blottet for ultimativ virkelighed. Denne anskuelse af alle fænomener som forekommende, men tomme er frøet, hvorfra frugten af perfekte oplysning vil vokse. Det første skridt i at etablere anskuelsen er at tilegne sig en korrekt forståelse af læren omkring den. Derefter at integrere anskuelsen i vores indre oplevelser, ved at bringe anskuelsen ind i vores praksis; dette er meditationen. Opretholde anskuelsen til alle tider og under alle omstændigheder er handlingen. Gennem en konstant kombinering af disse tre - anskuelse, meditation og handling - vil frugten af Dharma praksis modne fuldt ud.
Den tredje del af teksten viser, hvordan resultatet af praksis kommer til udtryk i dagligdagen fri fra optagethed af verdslige interesser og i harmoni med Buddhas lære.Efterhånden som vi udvikler en stærk følelse af afsky for samsara, overkommer vildfarelsen at den verdslige vej vil føre til lykke og fordyber os i Dharma praksis, vil en voksende følelse af frihed naturligt vokse: vi bliver ganske enkelt ikke længere tiltrukket at ting, der forårsager lidelse. Kun ved at dreje vores sind væk fra verdslige mål og udvikle en ægte beslutsomhed for at blive fri, kan vores mål om oplysning blive nået.
Ovenstående er oversat fra introduktionen til bogen: “The Heart Treasure of the Enlightened Ones” af Patrul Rinpoche med kommentarer givet afDilgo Khyentse Rinpoche.
Bogen kan bestilles hos Kubera, hvis man ønsker at forberede sig til kurset eller fordybe sig yderligere, men er ikke en forudsætning for deltagelse.
Programmet for de to dage vil være:
Lørdag d.23.
10.00 - 12.00 Undervisning 15.00 - 17.30 (evt.18) Undervisning
Søndag d.24.
10.00 - 12.00 Undervisning 15.00 - 17.00 Undervisning og afslutning
Arrangør: Danuta Woron, Roskilde, mobil: 60 82 34 00
Kontaktperson: Peter Bredahl Dam, mobil: 28 71 86 96 eller på
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Sted: Phendeling, Nørregade 7B, 2.th. 1165 København K
Deltagergebyr:
Gratis for Lamas, munke og nonner 700 kr for hele kursus (uden forudtbetaling) 600 kr for hele kursus ved forudbetaling inden d. 15. marts 2011 500 kr for hele kursus for pensionister og studerende 175 kr per enkelt session 125 kr per enkelt session pensionister og studerende
Forudbetaling kan ske på kontonr: 9120 0001004417
Husk at skrive dit navn på indbetalingen (evt. efterfulgt af PR-2011, hvis der er plads, men dit navn er det vigtigste). |